| Om GV | Støt GV | Aktiviteter | Nyheder | Program | Oplysning | Kontakt |

GV har siden 1986 modtaget midler fra Danida til at gennemføre en række enkeltprojekter, men I 2007 introducerede Danida programtilgangen. Programtilgangen er en ny form for finansiering af de små og mellemstore NGOers udviklingsaktiviteter, som sikrer organisationen et rammebeløb i en fastsat periode for at opnå større koordinering og synergi mellem aktiviteterne.
GV blev som en af de første NGO’er udvalgt til at søge om program-finansiering fra Danida. Godkendelsen af en programansøgning sker bl.a. på grundlag af en omfattende kapacitetsvurdering af den danske organisation samt en vurdering af programforslaget. I forberedelsen af ansøgningen har GV videreført traditionen med en høj grad af dialog og partnerinddragelse.
Den første 2-årige fase af Empowerment for Life programmet blev gennemført 2010-2011 med en bevilling på 23 millioner.
Den anden 3-årige fase af Empowerment for Life programmet gennemføres 2012-2014 med en bevilling på 34,2 millioner.