GENERALSEKRETÆREN BERETTER
Der er igen fuld gang i hjulene i Ghana Venskab efter et par udsædvanlige år med corona
Rejserne til Ghana blev genoptaget i anden halvdel af 2021, og det var skønt at mødes vores samarbejdspartnere igen. VIA rejserne kom også i gang igen og det er fortsat en succes for både VIA, de studerende og for GV. De studerende får en oplevelse for livet og GV får kontakt til en masse unge mennesker, hvoraf nogle har valgt at videreføre deres engagement i GV’s sundhedsgruppe.
Udover VIA samarbejdet har venskabsudvalg også gentænkt Ghana seminaret, som i stedet er blevet til et endags-arrangement, nemlig Ghana Højskoledag. Det nye koncept fungerede godt, og der er blevet arbejdet med visse justeringer, så vi også i 2022 kan byde velkommen til en Ghana Højskoledag. Denne gang på Fængslet i Horsens. Du kan tilmelde dig her.
Der har også været god gang i aktiviteterne i Ghana Venskabs andre udvalg. F.eks. har Ungdomsudvalget engageret sig i at udvikle og gennemføre et ny engagementspulje projekt om kunst i forlængelse af Art of Change aktiviteterne i E4L.
Du kan læse mere om alle de ting, der er sket i Ghana Venskab og ikke mindst i i Empowerment 4 Life programmet i Ghana i denne årsberetning.
God læselyst og god sommer!
Lene Marie Andreasen - Generalsekretær Ghana Venskab
YOUTH EMPOWERMENT
SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER, IVÆRKSÆTTERI, KUNST OG KLIMA
Unge er en særlig målgruppe i Empowerment for Life programmet. Det betyder, at unge både er en del af vores aktiviteter indenfor god regeringsførelse og demokrati samt klima og vækst. Vores ungdomsaktiviteter implementeres i samarbejde med partnerorganisationen YEFL-Ghana.
I 2021 var fokus særligt på at støtte 5 ungdomscentre til at starte socialøkonomiske virksomheder, der kan sikre at de lokale ungdomsorganisationer er selvstændige og i stand til at tilbyde en række forskellige tilbud til unge i distrikterne. I 2021 blev 2 ungdomscentre trænet og der er allerede sket betydelige fremskridt i forhold til indtjening og til flere aktiviteter for brugerne. Du kan følge Karaga ungdomscenter her.
Klima er de unges problem, og derfor er der dannet 5 klimabrigader for unge, der er med til at skabe fokus på, hvad klimaforandringer betyder, hvordan man kan være med til at mindske problemerne og genskovning ved hjælp af træplantning.
En væsentlig komponent i hele programmet er at bruge kommunikation og medier til fortalervirksomhed. Og her spiller de unge en helt essentiel rolle. Der er 45 unge der hver uge producerer 4 radioprogrammer, skriver nyhedshistorier og blogger på sociale medier. Og det virker. De holder myndigheder ansvarlige; informerer lokalbefolkninger og har givet unge en stemme. Du kan læse mere i den evaluering, der blev lavet i februar 2022.
I 2021 var der fortsat stor fokus på, hvordan kunst kan bruges til at skabe dialog og forandring. Nedenfor kan du se et eksempel på hvordan 25 unge adresserede kønsstereotyper.
Entreprenørskabstræninger er med til at skabe arbejdspladser for unge – og det er efter COVID-19 mere nødvendigt end nogensinde. Derfor træner programmet hvert år cirka 125 unge. Men vi vil rigtig gerne hjælpe mange flere unge – og her kan du hjælpe! Støt unge entreprenører her!
THE ART OF CHANGE
Ghana Venskab arbejder sammen med YEFL Ghana om at bruge kunst som et strategisk værktøj til forandring. I december 2021 afholdte vi 4 kunstevents sammen med 25 unge kunstnere fra Savelugu og Karaga. De addresserede kønstereotyper for at skabe debat for forandring. Det kom der denne fine film ud af.
KLIMA OG BÆREDYGTIG VÆKST
KLIMATILPASNING, DIVERSIFICERING OG FORRETNINGSUDVIKLING
Klimaforandringer har en stadig større effekt på klimaet i Nordghana – og dette påvirker de mange mennesker, der lever af deres landbrug. E4L programmet arbejder for at give landmænd viden og redskaber til at kunne tilpasse sig klimaforandringer, samt diversificere deres drift, så de er mindre sårbare. Klima – og landbrugsaktiviteterne implementeres af vores partner Changing Lives in Innovative Partnerships (CLIP). I 2021 startede udrulningen af klimaaktiviteterne for alvor med den ekstra bevilling fra CISU.
I det seneste år har 42 landbrugsassociationer – eller cirka 600 landmænd – fået viden om klimaforandringer og ikke strategier til at tilpasse sig disse forandringer. De lokale myndigheder er blevet støttet til at udvikle lokale handlingsplaner, der inkluderer klimatilpasning, og der arbejdes for at give alle bedre adgang til vejr – og klimainformation.
Diversificering er nødvendigt for landmændene for at sikre en bedre og mere sikker indtægt hele året, og derfor arbejder E4L med en ”Integrated farming systems approach”. Når landmændene kan analysere deres landbrug, og har mulighed for at komplementere det med blandt andet husdyrhold, så har de et bedre sikkerhedsnet. Det har bl.a. resulteret i at 600 landmænd er en del af et fælles gedeholds-projekt, hvor de også har lært, hvordan de kan lave rester fra landbrugsproduktionen om til foder.
Igennem de seneste år har de landmænd programmet arbejder med udviklet deres kapacitet og produktion. Derfor arbejder programmet med at støtte landbrugsgrupper, der producerer eller forarbejder produkter, til at forbedre deres forretningsmodel. Dette har betydet at 6 grupper der er med i det første forsøg har en forbedret kommerciel forretning. Du kan læse mere om projektet her i magasinet Håndslag.
RESULTATER
600 landmænd har fået større viden om klimaforandringer, deres effekt og hvordan man til tilpasse sig disse forandringer
Landmænd og distriktsmyndigheder i 5 distrikter har udviklet lokalplaner, der inkluderer klimatilpasning
600 landmænd arbejder på at diversificere og optimere deres drift
Følg CLIP på
GVs KLIMAFOND
Vi forsøger at reducere vores transport mest muligt, men vi skal rejse til Ghana med jævne mellemrum. Da vi er en venskabsorganisation, skal der være udveksling mellem Ghana og Danmark, og vores personale samarbejder tæt med vores lokale partnere i Ghana. Ved vores flyrejser betales en klimafgift af foreningens egne midler til GVs Klimafond. Pengene går til klimatilpasningsaktiviteter i programområdet i Nordghana.
I 2021/2022 har GVs klimafond støttet 60 småbønder i distrikterne Saboba, Karaga og Savelugu i etablering af kunstvandingssystemer til grøntsagsdyrkning i tørtiden. Dette har resulteret i øget fødevaresikkerhed og indkomst for bønderne og deres familier. Variation i dyrkning og muligheden for at dyrke i tørtid reducerer bøndernes sårbarhed overfor klimaforandringer.
DEMOKRATI OG GOD REGERINGSFØRELSE
BORGERINDDRAGELSE SIKRER BEDRE BRUG AF OFFENTLIGE MIDLER
Ghana Venskab arbejder med demokrati og god regeringsførelse ud fra FN´s Verdensmål 16, der handler om at sikre fred, retfærdighed og stærke institutioner. Vi støtter med ghanesiske civilsamfunds-organisationer i deres indsats for at opnå et stærkere demokrati gennem samarbejde med – og politisk pres på – politikere og myndigheder. Målet er at forbedre den offentlige service og sikre deltagerbaserede beslutningsprocesser, fundamentale frihedsrettigheder og retten til offentlig service og information.
Civilsamfundsgrupper har samarbejdet med myndighederne om at overvåge og vurdere offentlige anlægsprojekter. I samarbjede med borgerjournalister blev udfordringer i forbindelse med anlægsprojekterne taget op i dialog med offentlige myndigheder. Andelen af de problemer som efterfølgende er løst er i 2021 forbedret med 16% sammenlignet med 2020. Et eksempel på var borgeres krav om et vejdræn for forhindre at renoveret vej blev oversvømmet og dermed ødelagt af regnvand.
Et velfungerende skattesystem sikrer, at staten kan tilbyde sin borgere veje, hospitaler, skoler og meget mere. I det ghanesiske system er der også skatteopkrævning på lokalt niveau, men det fungerer ikke optimalt. Der er der mange grunde til - ikke mindst svag administration, korruption og borgernes manglende tiltro til, at pengene bruges til de rette formål. Vi vil sikre, at ghanesiske borgeres opmærksomhed på – og tillid til – skattesystemet bliver større og opkrævningen af skatter effektiviseres. Gennem Empowerment for Life programmet trænes borgere i at overvåge opkrævning af skat og brug offenlige midler. Programmet faciliterer dialog mellem borgere, borgerjournalister og myndigheder gennem offentlige møder og radiodiskussioner og sikrer borgerinddragelse i fastsættelsen af distrikternes mål for lokale skatteopkrævning fastsættes.
Korruption undergraver i høj grad ghanesiske borgeres tillid til systemet, og manglende tillid betyder også modstand mod at betale skat og udvise samfundssind. Arbejdet med skatteindkrævning og brug og fordeling af offentlige midler er i 2021 suppleret med et samarbjede med Ghana Integrity Initiative, der er en del af Transparency International og støtte til en platform for indrapportering af korruption og juridisk bistand.
RESULTATER
Civilsamfundsgrupper har fulgt og vurderet 12 offentlige anlægsprojekter, taget 23 problematikker op, hvoraf 14 er blevet adresseret af de lokale myndigheder.
20 borgere trænet i at overvåge lokal skatteindkrævning og brug af offentlige midler og 15 offentlige dialogmøder afholdt for at præsentere og validere observationer vedrørende skat.
Metoder til at arbejde med skatteretfærdighed på lokalt niveau delt med bl.a. Northern Region Tax Justice Network.
Følg GDCA på:
GHANAS CIVILSAMFUND ER UNDER PRES
At have mistet luftige ting som ytrings- og forsamlingsrettigheder, er lettere at se i bakspejlet, end når det sker en lille smule ad gangen - Rettigheder, som vi nok ikke tænker så meget på i dagligdagen.
Vi er således nødt til at kigge grundigt ind ad i Ghana for at se, at Ghanas højbesunget civilsamfund og dets ytrings- og forsamlingsrettigheder er under pres. Fordi det kan også være svært at måle. Det var derfor en øjenåbner for mange, da emnet blev diskuteret som del af dette års partnermøde mellem GDCA, SfL, CLIP og YEFL-Ghana og GV. Mødet blev afholdt først i juni.
Flere eksempler og nylige studier fra de seneste 2-3 år viser en bekymrende trend. Nedenstående er eksempler fremvist på partnermødet af Sulemana Braimah, administrerende direktør for Media Foundation for West Africa (MFWA), der arbejder med medie- og pressefrihed i alle 16 vestafrikanske lande.
-
To lokalradioer er i de seneste 6 måneder blevet angrebet og ødelagt; Radio Ada og Radio Benya – begge på kysten – eftersigende pga. pro-oppositions ytringer i deres programmer. Angrebene er endnu ikke opklaret.
-
Op til 57 radiostationer har fået frataget deres FM frekvenslicens; myndigheder siger at tilladelserne enten ikke længere er gyldige eller aldrig har været gyldige.
-
Flere angreb og endda drab på journalister i de sidste par år, bl.a. flere dybdeborende journalister, der beskæftiger sig med korruption indenfor bl.a. fodboldverdenen og den offentlige sektor.
-
Flere lovlige anmeldte demonstrationer er blevet voldeligt brudt op og ikke kun pga. Covid-19 restriktioner.
-
Et lovforslag er blevet fremsat, hvis formål er, at kriminalisere "fortalervirksomhed, finansiering og udøvelse af homoseksualitet i alle dens former". Bliver det til lov, vil det klart mindske en række minoriteters frihedsrettigheder.
-
En pludselig anvendelse af en gamle og ikke tidligere brugt ”Fake News lov”, som forbyder ”usande” historier, har gjort det usikkert, at være nyhedsudgiver eller bare almindelige meningsbryder; der er endnu ikke eksempler på folk, som er kommet i fængslet, men det har fået folk til at tænke over, hvad de kan tillade sig at sige i det offentlige rum, fordi hvad er mon ”fake news”?
-
Sociale medier (WhatsApp, Twitter, Facebook, Youtube osv.) bruges stadig mere aggressivt og målrettet af regeringsmagten til at informere om deres aktiviteter og resultater.
-
Samtidig monitorer selv samme regeringsmagt den offentlige samtale i diverse sociale medier stadig mere og man kan blive kaldt til en slags ”kammeratlig samtale” hos indenrigsministeriet, hvis man har skrevet eller sagt noget, som den finder upassende. Dette sidste skete for GDCA’s Executive Director i foråret 2022.
Dertil skal vi lægge, at ghanesiske civilsamfundsorganisationer ikke på samme måde som de tilsvarende danske modtager offentlig støtte. Det giver på den ene side frihed, men når det omkringliggende samfund har været ramt økonomisk - bl.a. pga. Covid-19 nedlukninger og restriktioner - så er de lokale ghanesiske civilsamfundsorganisationer og aktivister endnu mere under pres og en hel del har måtte lukke.
Covid-19 restriktioner og nedlukninger har resulteret i et mindsket rum for civilsamfundet, bl.a. i form af manglende forsamlingsmuligheder. Skolelukninger og andet har også betydet manglende lokale offentlige samlingssteder i længere perioder.
Disse og andre eksempler viser, at civilsamfundet i Ghana, der både skal være en med- og modspiller til staten og den siddende regering på vegne af almindelige folk, er under pres på en måde, der ikke er set siden de militære regimer sidst i 1970’erne.
Udviklingen kommer endnu ikke til udtryk i målinger som f.eks. CIVICUS, som vurderer ”civilsamfundsrummet” i landene rundt i verden. Her er Ghana, sammen med Botswana, det land i Ghana, som er mindst lukket/restriktiv overfor civilsamfundet.
Så vi skal huske på, at selvom det ghanesiske civilsamfund er presset i disse år, så har det stadig langt bedre vilkår og muligheder end alle dets nabolande. Det er ikke niveauet men tendensen i Ghana, som vi bør være nervøse for. En nervøsitet, som vi ikke har haft grundlag for de sidste 3-4 årtier.
Den bekymrende tendens til indskrænkelse af civilsamfundets råderum gav anledning til, at GV søgte en ny CISU-pulje i efteråret 2021 sammen med GDCA og Star-Ghana Foundation. Puljen var øremærket projekter rettet mod civilsamfundets råderum. Projektet blev bevilliget i 2022 (ca. 131.000 kr.). Pengene bruges til at sikre, at civilsamfundet kan organisere sig og lægge pres på myndighederne, så de bruger Ghana’s ’Right to Information Act’ efter hensigten. Loven skal give offentligheden og medierne adgang til informationer om f.eks. brug af offentlige midler og besættelse af offentlige embeder. Selvom loven eksisterer, kan det reelt være meget vanskeligt og dyrt at søge om informationer.
KVALITETSUDDANNELSE
SKOLENS GENÅBNING OG UDDANNELSESAKTIVITETER ENDELIG I GANG
Ghana Venskab arbejder med uddannelse ud fra FNs Verdensmål 4, der sigter efter fri og lige adgang til kvalitetsuddannelse, og at alle drenge og piger inden 2030 skal have mulighed for at gennemføre en grundskoleuddannelse. Civilsamfundets aktive rolle i at sikre mere lige fordeling og bedre udnyttelse af uddannelsesresourcer er omdrejningspunktet i Empowerment for Life programmets fokus og arbejde indenfor uddannelsesområdet. Ghana Venskab vil sammen med vores partnere sikre, at civilsamfundet lægger pres på myndighederne, så der bliver tilført flere økonomiske ressourcer til skole og uddannelse, og så uddannelsespolitikker i praksis sikrer fattige børns adgang til kvalitetsundervisning.
Fra januar 2021 genåbnede grundskolerne i Ghana efter mere end 10 måneders nedlukning og uddannelsesaktiviteterne i E4L programmet kom nu for alvor i gang. Skolernes årskalender blev ændret og Empowerment for Life programmets uddannelsesaktiviteter skulle tilpasses. Arbejdet med at sikre lige adgang til kvalitetsuddannelse i grundskolen er mere relevant end nogensinde. Under skolenedlukning etablerede Ghana Venskab og School for Life supplerende undervisning for særligt udsatte børn og med en bevilling fra Erik Thunes Legat fortsatte indsatsen i 2021 og sikrede endnu flere børn muligheden for at indhente noget af den tabte læring og fastholde deres uddannelse.
Grundlæggende for arbejdet i de 5 programdistrikter er det tætte samarbejde med lokale uddannelsesmyndigheder og aktiv landsbyinddragelse. I 2021 har programmet støtte etablering af og udvidelse af distriktsbaserede netværk af skolebestyrelser og forældreråd. Medlemmer fortæller at det kan være svært at finde økonomi til at mødes med de netværksmedlemmer, der bor længst væk fra hinanden, men at de mødes med de netværksmedlemmer, der bor tættest på og finder netværket meget værdigfuldt, da det er en platform for erfaringsudveksling og en mulighed for at stå sammen i arbejdet for at sikre lige adgang til kvalitetsuddannelse på grundskoleniveau.
Lærere og skoleledelse på 7 lokale skoler har i løbet af 2021 modtaget praksisnær træning i metoder, der støtter relationskompetencer, refleksiv læring og klasserumsledelse. Metoderne taler lige ind i det nye curriculum for grundskolen, som blev introduceret i 2020. Resultatet er øget fremmøde og læring blandt eleverne, samt en større glæde ved at gå i skole. Forældre fortæller om en øget opbakning til skolen, da de kan se at børnene lærer mere og derhjemme fortæller, hvor vigtig det er at få en uddannelse. For lærerne har de nye redskaber givet større trivsel og gode rammer for kollegial supervision.
RESULTATER
-
Rådgivning til 250 børn, der var i fare for at droppe ud af skolen.
-
47 gravide piger og unge mødre hjulpet tilbage i skole.
-
Supplerende undervisning til 1250 udsatte elever for at fastholde skolegang.
-
I alt 50 lærere og ledere på 7 skoler trænet relationskompetencer, klasserumsledelse og refleksiv læring.
-
Netværk af skolebestyrelser og forældreråd i 5 distrikter trænet i praktiske metoder til at overvåge fordeling og brug af offentlige resourcer til skolerne i deres landsbyer.
Følg School for Life på
