top of page
15726764743_fd256d735f_k.jpg

GØR IVÆRKSÆTTER-
DRØMME TIL
VIRKELIGHED

Ghanesiske unge har drive og idéer,

der kan ændre deres fremtid. 

Vil du hjælpe dem på vej?

scroll

Vores iværksætterprojekt

Entreprenørværktøjer giver unge en bedre fremtid

Ungdomsarbejdsløsheden i Ghana er tårnhøj, og mange unge er tvunget til at skabe deres egne jobs for at sikre sig selv og familien en fremtid. Det støtter Ghana Venskabs iværksætterforløb op om, og siden 2017 har vi hjulpet over 600 unge til at starte deres egen forretning. 

Ghana Venskab har en succesfuld metode til at arbejde med unge kvindelige og mandlige iværksættere mellem 18 og 25 år. Fokus er at hjælpe de unge med at indse hvilke midler og kompetencer de har, og hvordan de kan bruge deres ressourcer til at skabe en realistisk forretningsplan. Deltagerne søger selv om at blive en del af forløbet, der varer 12 måneder.

Efterspørgslen på iværksætterkurserne er høj, og derfor har vi brug for din hjælp til at give unge mulighed for at opnå deres drøm. Det kan du lige her.

Hvad støtter du?

På 12 måneder bliver unge ghanesere til iværksættere, der starter deres egne forretninger. 

  1. De unge får støtte til at starte en spare-låne-gruppe, hvor de selv kan spare startkapital op, og har adgang til finansiering til deres forretninger. Opsparingen starter 6 måneder før iværksætter træningen, så de har penge til at starte med.

  2. Derefter kommer de på en intensiv 5-dages iværksætter bootcamp, hvor de udvikler realistiske forretningsplaner baseret på deres egne resourcer.

  3. Efter bootcamp er der opfølgende træninger i finansiel styring og markedsføring.

  4. I seks måneder efter bootcamp forløbet får de rådgivning, coaching og støtte til at implementere deres forretningsplaner.

Hvad koster det?

Iværksætterforløbet for unge er en del af Ghana Venskab og vores ghanesiske partneres langvarige arbejde, og derfor dækkes udgifter til bl.a. lønninger og administration af os.

Det koster derfor kun kr. 1000,- at støtte en ung ghaneser til at kunne deltage i et 12-måneders forløb, der kan sikre arbejde og en bedre fremtid. Det er selvfølgelig også muligt at støtte med andre beløb.

støt

80% starter deres egen forretning

44928799035_330418b2df_k.jpg

71 % kører stadig efter et år

59% HAR ØGET INDKOMST EFTER 6 MÅNEDER

25% HAR ANSAT 1 eller FLERE EFTER 1 ÅR

Hvad betyder et iværksætterforløb for en ung ghaneser?

Se hvordan livet har ændret sig for tidligere deltagere, og hvordan du kan støtte.

Fotograf drømme

Abukari Musah deltog på den allerførste iværksætter bootcamp. Han drømte om at blive fotograf, men kunne ikke se hvordan han kunne opnå det med sine midler. 

Under forløbet fik han hjælp til at se hvilke resourcer han havde, og hvordan han kunne bruge dem til at at opnå sin drøm - og ikke mindst lave en realistisk plan for at nå drømmen.

I dag er Musah fotograf og ejer sin egen forretning med flere ansatte. 

Billede16-2020_edited_edited.jpg

Taletid og mobilemoney

Fra 0 til 3200 - det er hvor langt Mohammed Ibrahim har bevæget sig. Fra en start, hvor han ikke havde hverken job eller penge til i dag at være selvstændig med en månedlig omsætning på 3200 kroner - i et land hvor mindstelønnen er knap 400 kroner - vidner om innovation og drive.

Gennem bootcamp træningen indså han, hvilke potentialer han havde, hvor der var et marked, og hvordan han kunne matche disse. Han brugte sin opsparing på 550 kr. fra spare-låne-gruppen til at starte en forretning, der sælger taletid. Med coaching og støtte kører han en sund selvstændig forretning. Vil du også hjælpe en som Ibrahim?

Selvstændig forretningskvinde

Rebecca Nkinina kæmpede som mange andre unge med at starte en rentabel forretning trods hårdt arbejde.

Rebecca deltog i 2018 i iværksætterforløbet og fik viden om, hvordan hun kunne forbedre sin nuværende forretning. I dag har hun en fast indkomst der hjælper hende selv og hendes børn - og en forretningsplan for hvordan hun kan udvide sin forretning.

Unge kvinder har særligt svært ved at starte forretning op, men du kan hjælpe. 

Iværksætteren Nabila - der også vil være præsident

 

Se Ulrik Toftes smukke film her.

DU GØR FORSKELLEN

 

Gennem Ghana Venskab er du med til at:

Give børn en uddannelse og en fremtid

 

Fremme fattiges adgang til finansielle ressourcer

 

Organisere marginaliseredes kamp for demokrati og rettigheder

DET GÅR DIT BIDRAG TIL 
SÅDAN KAN DU OGSÅ STØTTE

MERKUR BANK

8401 1065459


MOBILEPAY

661970

Gaver til Ghana Venskab er fradragsberettiget ifølge Lignings-lovens §8A. Du kan trække 16.300 kr fra om året i skat. Det gælder dog ikke for medlemskontingent. Læs mere om fradragsreglerne på skat.dk

Som medlem af Indsamlingsorganisationernes Brancheforening ISOBRO forpligter Ghana Venskab sig til at overholde grundlæggende indsamlingsetiske krav

bottom of page