top of page

Glamsbjerg gruppen

Det er lykkedes at fastholde en medlemsskare på ca. 55. Men den er nok lidt for passiv. Medlemmerne stiller gladeligt op, når der er Ghana besøg. Det har været så heldigt, at der har været lærere på udveksling fra Fynsområdet de sidste år. De ghanesiske gæster er stor reklame for Glamsbjerg gruppen, både på skoler og i virksomheder. Adskillige  medlemmer donerer gaver, så gruppen kan støtte en SfL klasse, en brønd eller en lærergruppe.. Sidst har Friskolen samlet ind til en brønd i Mion området.

Der er blevet arrangeret et par rejser til Ghana, lavet udstillinger i lokalområdet, lavet spise og filmaftener, indimellem holdt et regionsmøde og gruppen har da arrangeret 2 Ghana seminarer. Desuden forsømmes ingen lejlighed til at inspirere både unge mennesker og andre til at tage til området et par uger som frivillige - eller som turister. Der er jo kontakter via de mange uformelle venskaber, der er opstået i årenes løn.

Medlemmerne er travle folk, som ikke kan møde op hver gang , men de er godt oplyste om udviklingsarbejde og kan deltage i debatter, hvor de kan fortælle, at udviklingsarbejde nytter. De kender til de gode historier, som vi ser så sjældent i medierne.

Udviklingen af GV til en nu stor, velfungerende  organisation har  bevirket, at grupperne ikke er nødvendige mere på samme måde som før. Emnet blev berørt på den sidste generalforsamling - og endnu er der ildsjæle, som synes det er værd også at arbejde lokalt.  

Københavnergruppen

møde 28.3.19.jpg

I 2015 etablerede vi Københavnergruppen. Så i forhold til andre af GV's grupper, så er vi herovre i hovedstadsområdet helt nye. 

Der sker rigtig meget for GV’s programmer i Nordghana. Der er meget af følge med i, og meget at fortælle om. 

Alt dét synes vi at flere medlemmer og venner af Ghana Venskabsgrupperne skal kunne tage del i. Derfor har vi nu i København en serie lokalmøder, hvor alle GV-medlemmer er velkomne.

Det er uformelle sammenkomster med en lille dagsorden, og der er altid tid til at høre nyt fra Ghana og fra GV's arbejde.

 

Koncept

Sidste torsdag i tre måneder per halvår mødes GV-medlemmer øst for Storebælt i Valby Kulturhus tæt ved Valby Station. Vi starter 19.30 og slutter 21.30. Vi har medbragt lidt godt til munden.

Se opdateret program under GV's aktiviteter et stykke nede på forsiden.

Vi laver nogle af vores møder som "åbne møder" for alle, og på den måde prøver vi at reklamere for GV's tilstedeværelse i regionen. Vi deltager også som aktivister ved arrangementer, andre arrangerer.

Der er ikke tvungen tilmelding, men man må godt give tilsagn og afbud til Poul Kattler (poul snabela kattler.dk).

Lokalgruppen har sin egen mail-gruppe, så vi let kan snakke sammen. SE her hvordan du melder dig til.

Silkeborggruppen

Modtagelse af gæster fra Ghana, Ghana-sangdag for 200 skoleelever og fotoudstillinger – det er noget af det, den aktive lokalgruppe står for, og i Silkeborg er de Ghana Venskabs ansigt udadtil.

Gruppen tæller ca. 35 medlemmer og støtter Ghana Venskabs arbejde generelt, men med særligt fokus på lokalområdet. Gruppen har et stærkt samarbejde med Silkeborg Højskole, som bl.a. lægger hus til flere af gruppens arrangementer. 

Bor du i Silkeborg-området, og interesserer du dig for kulturmøder, er lokalgruppen sikkert noget for dig! Som medlem kan det være dig, der byder vores ghanesiske partnere velkommen og hjælper dem med at falde til rette, når de gæster Danmark, det kan være dig, der udtaler dig til pressen i forbindelse med Ghana-events – eller det kan være du har en helt ny ide til, hvordan vi sætter Ghana på verdenskortet i Silkeborg. 

Hvis du har fået lyst at blive en del af gruppen eller har spørgsmål, skriv da endelig til Leif fra gruppen på nylandsminde@rasmussen.mail.dk 

bottom of page