top of page

Shea skaber vækst, men klimaet er presset

  • Writer: Poul Kattler
    Poul Kattler
  • Feb 4
  • 2 min read

Updated: Apr 22

Kvinder i Nordghana trodser slange- og skorpionbid, når de samler sheanødder, som de forarbejder og sælger til kosmetik- og fødevarebranchen. Salget eksploderede, da opkøbere fra Danmark kom forbi. Fattigdom presser dog træ-bestanden og her tager dansk/svenske AAK ansvar.


Af Zubaida Mabuno Ismail og Pia Asvig Iversen


Kvinderne her fra “Bobgu Viela Shea Processing group” i Shebo i Karaga District snakker med Ghana Venskabs udsendte journalist Zubaida Mabuno Ismail (uden tørklæde om håret). Foto: Zubaida Mabuno Ismail
Kvinderne her fra “Bobgu Viela Shea Processing group” i Shebo i Karaga District snakker med Ghana Venskabs udsendte journalist Zubaida Mabuno Ismail (uden tørklæde om håret). Foto: Zubaida Mabuno Ismail

Under stjernefrugttræer i Mbanaayili, Tamale, startede et forarbejdningsprojekt af sheanødder i starten af 1980'erne. Fem kvinder og deres fremtidsdrømme – kvinder med en tro på, at ægteskab var mere end blot at passe hjemmet og hjælpe manden i marken. Derfor begyndte de at forarbejde sheanødder, indsamlet ved mændenes gårde og i naturen. De lavede små portioner shea-smør, som de solgte på Tamales marked.


Børnene henvender sig mest til deres mødre for at få penge til skole-udgifter, og da kvinderne ofte er uuddannede, når de gifter sig, har de ikke mange muligheder for at forsørge deres børn. Ofte er landbrug familiens eneste indtægt, og den rækker knap nok til det vigtigste.


Traditionelt landbrug aldrig før været en forretning for disse kvinder, da tradition forhindrer kvinder i selv at eje jord. Kvinderne kan kun håbe på at få del i deres mands jord, hvis de selv vil tjene penge. I stedet har de dog altid samlet sheanødder i naturen og på deres mænds jord. Og det var her iværksætter-idéen opstod.


”Førhen mødtes vi under træerne for at riste nødder over åben ild i små gryder. Vi stampede dem i en morter og bar dem til møllen. Jeg kunne kun sælge ved andre landsbyers markeder i Kumbungu eller Tamale. Produkterne var tunge, så når jeg ikke kunne transportere dem hjem igen, blev jeg nødt til at få andre butiksejere til at opbevare dem til næste markedsdag. Det skulle jeg betale for, uanset om jeg tjente på mit salg eller ej,” fortæller Tuunteiya Shea Processing Centres leder, Abiba Fuseini.

”Det var hårdt, men jeg var glad, når shea-smørret blev solgt. Så kunne jeg hjælpe min mand økonomisk”, siger Abiba, og fortæller om de startvanskeligheder, de nye iværksættere havde.


Den pensionerede lærer - Iddrisu Abukari - hjalp kvinderne med registrering af deres virksomhed til kommerciel forretning, og hun er, hvad de i dag kalder organisationens grundlægger. I en alder af godt 80 år forarbejder hun stadig shea i Mbanaayili sammen med mere end 150 andre kvinder.


Hun fortæller, at kvindernes held vendte i 1988, da nogle af de lokale ankom med gæster fra Danmark. På det tidspunkt var de flyttet til en bygning af lerblokke.

”Danskerne kom fra The Body Shop med et forretningstilbud. De ville aftage produkterne. Første ordre lød på et halvt ton og det kunne vi klare. Men vi var nødt til at få flere kvinder engageret, da ordrerne hurtigt steg til et ton og igen til tre tons,” fortæller Abukari.


Commenti


bottom of page