Programmer og Projekter
Vores mål indenfor de tematiske fokusområder udmøntes i vores programmer og projekter.
Empowerment for Life
Lighed og bæredygtig udvikling
Empowerment for Life (E4L) er Ghana Venskabs udviklingsprogram som fra 2020 gået ind i sin fjerde fase. Vores mål med programmet er for det første at sikre større lighed i Ghana, så flere ghanesere får de samme positive muligheder i livet. Udfordringer med ulighed skal både løses inden for uddannelse, geografiske forhold, økonomi, alder, køn, etnicitet, med mere. For det andet skal vi arbejde for inclusive growth, der betyder, at vækst og udvikling måles på flere områder, så ikke kun Ghanas makroøkonomi bliver kriteriet for fremskridt, men at vækst også indbefatter områder som fattigdomsbekæmpelse, jobskabelse, stærkere offentlig sektor, miljøbeskyttelse, forbedrede landbrug og større social og økonomisk lighed.
Vi arbejder i fem distrikter i det nordlige Ghana: Mion, Kumbungu, Saboba, Karaga og Savelugu-Nanton. Vores arbejde foregår dog ikke kun på distriktsniveau, men også på nationalt og internationalt niveau.
Vi har tre forbundne tematiske områder, som vi arbejder med under Empowerment for Life:
Et styrket civilsamfund og aktive civilsamfundsgrupper går på tværs af alle Ghana Venskabs indsatser under Empowerment for Life. Både når det handler om bekæmpelse af ulighed, bæredygtig udvikling, god regeringsførelse, uddannelse eller klimatilpasning, er civilsamfundet den bærende støtte i vores arbejde.
Empowerment for life mål
Vores indsatser gennem E4L skal føre til disse tre overordnede resultater:
-
Gennem indsatser i civilsamfundet bliver der skabt mere gennemsigtighed, større ansvarlighed bedre serviceydelser hos myndigheder og regering.
-
Civilsamfundsorganisationer skal bidrage til, at ressourcer på uddannelsesområdet bliver udbredt og anvendt bedre.
-
Landområderne får iværksat klimatilpasning, så landbefolkningens levebrød bliver bedre sikret, og kvinder og unge får bedre beskæftigelsesmuligheder.
Tematiske områder
De tre tematiske områder, demokrati og god regeringsførelse, uddannelse, og vækst og beskæftigelse for alle, er forbundne med hinanden. Fremskridt på ét af områderne kan således have en positiv effekt på de andre.
.jpg)
Uddannelse
På uddannelsesområdet vil vi styrke ledelsen på skolerne, hvilket er nødvendigt for at få veldrevne skoler. Desuden skal civilsamfundet stå sammen i de politiske bestræbelser for både bedre udnyttelse og større udbredelse af uddannelses-ressourcer. Vi skal sørge for at give unge flere muligheder i livet ved at styrke deres skolegang. Gode læsefærdigheder, talforståelse og livsduelighed er kompetencer, som børnene skal have med sig fra skolen.
Demokrati og god regeringsførelse
I distrikterne skal borgerdrevne projekter sikre bedre samarbejde mellem myndigheder og civilsamfund. Konkret skal projekterne føre til større økonomisk fremskridt i lokalområderne, bedre udbredelse af offentlig service, og så skal korruptionssager i distrikterne tages op på et nationalt niveau. Endelig skal vi engagere ungdommen i regeringsførelse og politik, blandt andet ved at de unge bedriver borgerdrevet, politisk journalistik. Læs mere.
Vækst og beskæftigelse for alle
Vi vil styrke mulighederne for at kvinder og unge kan blive iværksættere, og vi vil arbejde for at landbrug kan skabe et bedre indkomstgrundlag for fattige grupper i befolkningen. Det forudsætter bedre organisering og at viden og nye teknologier kommer de mange til gode. Truslen fra de globale klimaforandringer skal imødegås med klimasikring og viden om, hvordan især landbruget kan væbne sig mod uforudsigeligt vejr og temperaturstigning.
PAMOBARMA
Kvæg-ruter til nomadefolk
Nomadefolket fulanierne færdes i det brede Sahel-bælte syd for Sahara og lever af at opdrætte og handle med kvæg. Men stigende urbanisering har gjort det svært for nomadefolket at drive kvæget tværs landegrænser og ud til kysten, hvor handel bl.a foregår uden at komme i konflikt med lokale landmænd.
I samarbejde med Den franske NGO Acting for Life og vores ghanesiske partnere GDCA og CLIP arbejder Ghana Venskab på at forbedre betingelserne for kvægdrift på tværs af grænserne i Vestafrika og dermed også øge den lokale handel med kød.
PAMOBARMA efterfølger det treårige program PARSAO, og kører indtil 2021.
PAMOBARMA: Project to support livestock mobility for better access to resources and markets in 8 countries in Wast Africa
COMMUNITIES UNITED IN FIGHTING HUNGER
Landsbyer forenede i kampen mod børns sult
Ghana Venskabs projekt ’Landsbyer forenede i kampen mod børns sult’ var en indsats for at bekæmpe sult og sikre bedre ernæring for børn i Nordghana. Projektet blev gennemført i perioden 2017-2019 i samarbejde med CLIP. Midlerne kom først og fremmest fra Danmarks Indsamling 2017, men Ghana Venskab har også brugt egne indsamlede midler på at finansiere projektet og har fået støtte fra virksomheden Cero & Etage til at nå ud til flere landsbyer. Tak til Danmarks Indsamling 2017 og Ghana Venskabs private bidragsydere for at give os mulighed for at støtte kampen mod sult og dårlig ernæring i Nordghana.
Målet har været at mobilisere en række landsbyer i kampen for bedre ernæring til børn, og samarbejde med skoler og andre relevante myndigheder om at udbrede viden om kostens betydning for børns udvikling. De vigtigste projektaktiviteter har været:
-
24 kvindegrupper har fået viden om børns ernæring og lært at bruge lokale fødevarer som soja, moringa, sesam og baobab til at gøre kosten mere proteinrig
-
De har lært at fremstille mad- og drikkevarer både til deres egen husholdning og til at sælge på deres lokale markeder
-
Kvinderne har fået støtte til at danne spare- og lånegrupper
-
På 9 skoler har skolesundhedsklubber, forældre og skolebestyrelser lært om børns ernæringsbehov, og gennem praktiske madlektioner lært at bruge lokale ingredienser.
-
Der er afholdt fælles maddage i 55 landsbyer, hvor den nye viden er spredt til hele landsbyen. Der er blevet større åbenhed over for at spise mere varieret.
-
Der er udsendt radioprogrammer med konkret viden om ernæring og brug af lokale fødevarer, og børnene har været med til at lave radioprogrammer, hvor de kommer til orde.
Slutevalueringen viser følgende resultater:
Resultater - Bedre ernæring og mere på tallerkenen
Fødevaresikkerhed
Nu har 61% af familierne nok mad hele året rundt. Det er en forbedring på 32 procentpoint.
Og der er ikke nogen familier, som siger, at de aldrig har mad nok. I 2017 var det tal 10%.
Ernæring
Børnene får flere måltider hver dag. De fleste børn spiser 3 gange om dagen, og nu spiser 32% 4 daglige måltider. I 2017 var det kun 8%. Der er nu 11% som kun får 2 daglige måltider imod 23% i 2017.
Ernæring
Kvinderne oplever at deres børn er mindre syge, og mener at det hænger sammen med en sundere kost. Det de sparer på læge- og medicinudgifter, bruger de nu på bedre mad.
Fødevaresikkerhed
1. Kvindernes høstudbytte er steget pga. bedre dyrkningsmetoder
2. De kender bedre måder at opbevare og forarbejde afgrøderne
3. De har lært at bruge lokale afgrøder i madlavningen
4. 2/3 af kvinderne har nu nemmere ved at skaffe mad til familien.
Viden
Kvinderne ved, at børnene har ret til sund mad, og at det indebærer en varieret kost med grøntsager, kød, fisk, frugt, æg, bønner og mælk.
Viden
Børnene forstår nu, at der er en sammenhæng mellem hvad de spiser og deres vækst og udvikling.
Viden
Kvinderne ved mere om betydningen af god ernæring, og de ser en forbindelse mellem hvad børn spiser og deres vækst, udvikling og helbred
Ernæring
Kvinderne bruger deres viden til at lave mere ernæringsrigtig mad med lokale afgrøder. De bruger alle moringa i maden, 92% bruger sojabønner, 87% bruger baobab og 50% bruger sesam.
Ernæring
Fædrene spiller en vigtig rolle i beslutninger om familiens kost, og blev inddraget i projektet. De anerkender nu betydningen af børns ernæring, og at de kan bidrage til det i familien.
Resultater - Kvinderne står stærkere
Indkomst
Kvinderne har fået flere måder at tjene penge på. Landbrug er stadig vigtigt, men flere er begyndt at forarbejde afgrøder og drive handel. 45% fremstiller forskellige madvarer af sojabønner, som de sælger. Mange bruger også baobab, moringa og sesam i madvarer til det lokale marked.
Opsparing
Kvinder bruger låne-sparegrupper mere aktivt både til familiens udgifter (fx skolegang og sundhed) og til at forbedre deres indtjening ved at investere i landbrug, handel eller anden forretningsaktivitet.
Indkomst
Kvinderne vurderer, at deres realindtægt er steget. Der var ikke nogen, som tjente over 400 cedes (520 kr.) om måneden i 2017, nu gælder det for 11%. Andelen af kvinder, som tjener under 100 cedis (130 kr.) om måneden, er faldet fra 58 til 37%.
Opsparing
Låne-sparegrupperne er et vigtigt sikkerhedsnet for flere kvinder. 92% låner penge der i trange tider, så de ikke bliver nødt til at sælge dyr eller andre ejendele, når de mangler penge.
Youth Speak Up
Ungdomsradio - de unges stemme!
Sammen med partnerorganisationen Youth Empowerment for Life laver Ghana Venskab radioprogrammer for børn og unge. Indsatsen er nu en del af E4L programmet, men startede med projektet, der fik navnet Youth Speak Up fordi radioen er med til at give de unge en stemme.
75 % af Ghanas befolkning er 5-35 år. Alligevel er børn og unge i Ghana marginaliserede. De bliver udsat for social uretfærdighed og ulighed på mange måder; børn ses primært som arbejdskraft og ikke som en vigtig faktor for udviklingen af lokalsamfundet. De unge har heller ikke adgang til oplysning og udvikler derfor hverken samfundsbevidsthed eller selvtillid nok til at ytre sig offentligt.
Det vil Ghana Venskab lave om på. Radioen er den vigtigste kilde til information og nyheder for mere end 80 % af befolkningen i Nordghana - derfor er den et effektivt redskab til at oplære unge i deres rettigheder og udruste dem til aktivt medansvar for deres samfund.
Youth Speak Up blev finansieret ved hjælp af Danmarks Indsamling 2015.