top of page

Mød en af Tamales skarpeste kvindelige entreprenører, Madam Boboobo


Den 7. oktober har du muligheden for at møde en Tamales dygtigste kvindelige entreprenører, Fru Hajara Ibrahim Taimako, også kendt som, Madam Boboobo.

Fru Taimako er hyret af Ghana Venskab til at støtte det nye projekt "Landsbyer forenede i kampen mod børns sult". Hendes professionale baggrund i landbrug- og fødevaresektoren gennem utallige år og hendes evner til at begjestre, danne netværk og relationer, skabe forretninger og produktion på et utal af områder og produkter, og givetvis også en vis profit til sig selv og hendes familie, gør hende til en unik person i Tamale. Givetvis også i hele Ghana. Og baseret på mine 25 minutters med hende i maj i år, også i Danmark.

Som GV bestyrelsesmedlem mødte jeg hende i hendes foretningsemperiums centrum, midt på gårdplads i Tamale, hvor tre plastikstole var stillet op. Fru Taimako var der dog ikke endnu, da jeg ankom. Jeg var blevet vist hen til pladsen af en af hendes mange medhjælpere. Jorden under og mellem plastikstolene var lidt beskidt og våd. Jeg var måske en smule utilfreds.

Jeg havde fået at vide, at hun ville komme "meget snart". Jeg tvivlede lidt på dette løftet. Jeg kender jo Ghana. Men jeg benyttede lejligheden til at kigge mig lidt over skulderen. Jeg kunne dog både se, høre og lugte nogle perlehøns, måske 300 styk, der gik i en større hønsevoliere på min venstre side. Det var ingen tvivl om, at de var snart fuldevoksne og klar til at blive solgt på markedspladser rundt om i Tamale. Til højre kunne jeg se tre personer i gang med at vaske 2-3 spande ingefær meget intensivt og grundigt. Her blev ikke sparet på vandet, selvom der var vandkrise i hele Tamale, også hjemme GV's eget gæstehus. Jeg spurgte hvor og hvordan ingefæren skulle. Jeg fik at vide at det skulle "til markedet" i Tamale så hurtigt som muligt. Bag ved mig, kunne jeg se forskellige frugttræer, som gav en god skygge midt i formiddagsvarme (+37 grader).

Da jeg kom til hendes adresse, på en meget central placering i Tamale, på Bolgatangavejen ud af Tamale, på vej ud mod lufthavnen, stort set lige over for FanIce og Gariba Lodge (så bliver det ikke meget mere luksuiøst forretningsvis i Tamale), fyldte en såkaldt "privat secondary school" det meste af mit visuelle udsyn. Jeg fik senere at vide, at det var en anden del af familien, som tog sig af denne del af "forretningen".

Baseret på disse første visuelle indtryk var mine forventninger til mit møde ikke blev mindre.

Jeg er kommet i Tamale i en del år, men jeg havde aldrig mødt eller hørt om "Madam Boboobo" eller hendes forretningsempirium. Jeg havde altså ikke kiggede over på den anden side af vejen fra Gariba Lodge.

Fru Taimako kom cirka 3 minutter efter, at jeg havde sat mig ned. Lige nok til at hun ikke havde spildt tid på at vente på mig, og til at jeg ikke synes, at det var et problem at vente på hende. Forretningsmæssigt rigtigt prioritering af sin tid.

For der synes ingen tvivl om, at Fru Taimako har en forretningsnæse eller forretningstilgang til ting og opgaver, også selv om at hun har gjort, og stadigvæk gør ting, fordi hun synes, at de skal gøres eller det bare er det rigtige at gøre. Hun er opvokset i og med og på de private erhvervslivs præmisser. Hun har godt nok samarbejdet med forskellige NGO'er og FN organisationer i løbet af hendes karriere. Men det er vel også svært at undgå i Tamale. Men det er tydeligt, at her er en forretningskvinde.

Når man snakker med Fru Taimako er det svært ikke at blive grebet af hendes tiltro til, at ting kan lykkes, at der er muligheder "derude", som bare mangler nogle til at gribe dem. Hun fortalte om hendes arbejde med at etablere lokale kvindegrupper, der har dyrket soyabønner og moringa, og om hvordan at hun havde hjulpet dem i gang med viden, såsæd, markedsadgang osv. Hun fortalte også om hendes egne soyafabrikker rundt om i nordghana og om de store eksportmarkeder for forarbejdet moringa og baobabprodukter.

Man fik et klart indtryk, at der er simpelhen ikke er tid nok i Madam Boboobos dagligdag til at gribe alle disse muligheder. Det er masser af forretningsmuligheder "derude". Der er heller ingen tvivl om at Fru Taimako og hendes medarbejdere ikke er bange for at arbejde hårdt og få beskidte hænder.

Jeg blev også senere vist forskellige maskiner i hendes såkaldte demonstrationsfabrik til forarbejdning af bl.a. soyabønner. Det var tydeligt fra den næsten indøvede tale og de meget rene maskiner, at jeg trådte steder, hvor andre lignende―og helt sikkert mere betydningsfylde og pengestærke―personer havde fået en forelæsning om de store muligheder i nordghana. Men det var samtidig ikke her at den reele produktion foregår. Så jeg fik set lidt, men ikke meget. Jeg fik en lille smag for muligheder, som Fru Taimako ser dem. Igen, meget forretningsmæssigt helt efter bogen.

Det er svært ikke at blive en optimist i hendes selskab. Fru Taimako forklarer―ligesom godt som en Claus Meyer eller de andre nynordisk kokke har gjort i Danmark―at det nordlige Ghana har så mange gode lokaler råvarer som bare "tigger" om at blive dyrket og brugt igen og igen i det lokale køkken. Det kan kun gå for langsomt, som Claus Meyer vil sige, med at få dem tilbage i den lokale madlavningskultur.

Madam Boboobo vil i hvert fald nok gøre sit til at denne forandring sker – hurtigst muligt. Madam Boboobo har en mission. Lige som Claus Meyer og andre havde det for 20 år siden i Danmark. Er Madam Boboobo mon den Ghanas Claus Meyer?

Jeg nikkede og sagde ja mange gange de 25 minutter, som jeg fik i hendes selskab. Jeg var trods alt også kommet for at høre om hvordan hun kunne hjælpe Ghana Venskab med at øge produktionen af lokale råvarer og integrere dem bedre ind i den lokale madkultur. Og vi har jo allerede skrevet en kontrakt med hende. Som en god forretningskvinde siger man ikke nej forretningsmuligheder. Det kunne jo være sådan en bestyrelsesmedlem kunne trække lidt i trådene og komme op med flere ideer og kontrakter…

Jeg glæder mig personligt til at være i Madam Boboobos selskab igen den 7. og 8. oktober på det årlige Ghana Seminar. Det vil utvivlsomt blive en både stor, behagelig og lærerig oplevelse.

Jeg oplevede kun en lille flig af Fru Taimako mange forskelligeartede kundskaber og forretningsområder den formiddag i maj.

Madam Boboodo er også en lokal healer og jordemor som hendes egen mor er det.

Det er eftersigende derfra at hendes interesse for at hjælpe andre mennesker og hendes kendskab og interesse for naturens egen rigdomme og muligheder stammer fra.

Jeg glæder mig til at høre og diskutere mere med hende den 9. oktober om hvordan de to områder kan være med til at hjælpe børn og voksne rundt omkring i det nordlige Ghana.


Udvalgte nyheder
Seneste nyheder
Arkiv
Sorter efter tags
Ingen tags endnu.
Følg os
  • Facebook Basic Square
bottom of page