top of page

Drypvanding giver afgrøder i tørtiden

Updated: Feb 22

I Nordghana har landmænd normalt haft vældig travlt i dyrkningssæsonen, men haft meget lidt at lave i tørtiden. Men kan bønderne dyrke jorden både i hovedsæsonen med regnvand, som det nu falder, og i tørtiden med kunstvanding, så er der et større indtægtsgrundlag med den samme arbejdskraft. Og det er vigtigt med klimaforandringerne.


Involverede bønder og medarbejdere fra CLIP inspicerer marken i Dabogshai
Involverede bønder og medarbejdere fra CLIP inspicerer marken i Dabogshai

Kunstvanding er imidlertid ikke så let endda. Det er ikke en lokal kendt metode, og der er ikke vand nok til stordrift med mange hektar afgrøder, hvilket kræver kæmpe investeringer i dæmninger og vandingskanaler.


Når det kommer på tale at introducere nye teknologier nu, skyldes det klimatilpasning. For kan bønderne ikke stole på hvornår regnen falder i den normale dyrkningssæson og mister udbytte, så kan afgrøder i tørtiden hjælpe til. Det er også på den tid af året at priserne på markedet er høje!


CLIP under GoAdapt-projektet arbejder med at få bøndernes landbrug gjort mere klimasikkert, og anlæg med drypvanding giver nu de første resultater.

Der er en lille ny okra plante ved hvert hul i den robuste lille vandslange (dryptape). Planterne bliver i øvrigt meget store og ligner lidt bomuldsplanter med flotte blomster.
Der er en lille ny okra plante ved hvert hul i den robuste lille vandslange (dryptape). Planterne bliver i øvrigt meget store og ligner lidt bomuldsplanter med flotte blomster.

For at kunne kunstvande skal der være adgang til vandhuller eller grundvand, der har vand også langt ind i tørtiden. Det kan man i Dabogshei (nær Tolon) og i Tampion (nær Nanton), hvor nogle naturlige flade lavninger er god landbrugsjord og hvor der er vand til stede. Men bønderne kommer ikke langt ved at sprede vand med spande.


I Dabogshei har nogle landboforeninger indhegnet nogle marker, så husdyrene ikke kan slippe ind. Disse køkkenhaver ligger i lavningen udenfor landsbyen, hér er der rejst vandtanke (se foto ovenfor) og installeret en soldrevet pumpe og nedgravet polyethylen plastrør (tåler ikke sollyset) og tilsluttet dryptape ud til siderne. Det er fra dryptapen hver plante får vand.  Se foto herunder.


Så simpelt kan dryptape kobles til plastikrøret. Eller der kan monteres en hane.
Så simpelt kan dryptape kobles til plastikrøret. Eller der kan monteres en hane.

Ved at dryppe vand direkte til plantens rødder reduceres vandforbruget meget væsentligt i forhold til hvis hele rækken blev vandet med rislende vand. Det reducerer også risikoen for at jorden trækker salte op og på sigt gør jorden ufrugtbar. Hver hektar bliver i dette tilfælde forsynet med 90 stk. 90 m lange stykker dryptape med tre fod mellem rækkerne (90 cm). 10 rækker ad gangen vandes cirka i en time, så de næste 10, indtil alle 90 rækker er vandet for dagen. Dette giver en rimelig daglig vanding pr. ha., hvis pumpen yder 10 m3/time.


Der skal være en person, der åbner og lukker for hanerne og ser til planterne og holder ukrudt væk.


Eksempel på dryptape med hane.
Eksempel på dryptape med hane.

I Dabogshei er der plantet okra på 1 hektar og indtil nu ½ hektar med tomater.


For at kunne holde bedre styr på vandforbruget er CLIP i færd med at installere en vandmåler ved grundvandspumpen. Vandmåleren måler vandforbrug per time. Endvidere, skal der skal installeres udstyr ved toppen af grundvandsborerøret, så grundvandsniveauet kan måles manuelt, f.eks. en gang om ugen.


Så kan systemet holdes under observation og være parat til kopiering til andre bønder.


En masse små tomatplanter klar til at blive plantet ud langs dryptapen.
En masse små tomatplanter klar til at blive plantet ud langs dryptapen.

På foto ses så-bed (nursery) med små tomatplanter, der er klar til at blive plantet ud. De er vandet med spande.


I Tampion laver man et tilsvarende demonstrationslandbrug.


Artiklen er baseret på noter fra Finn Plauborg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Comments


bottom of page