top of page
45116936134_97adc42980_k.jpg
IMG_4478 (1).jpg
Bliv medlem
Bliv
frivillig
Erhvervs-
sponsor
Støt en iværksætter

Vær med

Bliv frivillig
IMG_4080 (1).jpg

Bliv frivillig

I Ghana Venskab kan du gøre en forskel for arbejdet for et mere lige, demokratisk og bæredygtigt Ghana og selv få oplevelser for livet.  

 

Vi er en organisation, hvor du som frivillig kan komme til at spille en afgørende rolle i arbejdet i både Danmark og i Ghana, hvor vi har stærke partnerskaber med lokale organisationer.

 

Eksempler på frivilliges arbejdsområder:

  • Projektudvikling og partnersamarbejde

  • Organisationsudvikling og fundraising

  • Oplysnings- og engagementsarbejde

  • Fokusområder som f.eks. uddannelse, klimatilpasning og ungdomsarbejde.

 

Som frivillig kan du være med i et af vores udvalg:

  • Oplysningsudvalget

  • Klimaudvalget

  • Ungdomsudvalget

  • Fundraisingudvalget

  • Venskabsudvalget

Du kan også være løst tilknyttet i forbindelse med en tidsbegrænset opgave eller et event som f.eks. Klimafolkemødet, Gejst Festival og Couleur Café.

Mød vores frivillige

Jeg blev frivillig i forbindelse med et arbejde, hvor jeg havde højskoleelever med til Ghana. Siden da har jeg været med i forskellige udvalg og lige nu er jeg en del af Venskabsudvalget.

Frivillighed i Ghana Venskab giver horisont, mening og en følelse af at være forbundet og forpligtet på tværs af grænser.

Helle Steensgaard Karlsen

Venskabsudvalget

GhanaVenskab Youth Speak Up
Bliv medlem
birgitte-dahl_15759730443_o.jpg

Bliv medlem

Som medlem støtter du arbejdet for et lige, demokratisk og bæredygtigt Ghana. Sammen kan vi skabe varig og bæredygtig forandring i Ghana igennem stærke partnerskaber med lokale organisationer.

 

Dine medlemsfordele:

  • Du følger med gennem medlemsbladet Håndslag, der sendes direkte hjem til din postkasse

  • Du inviteres til Ghana Højskoledag og andre fysiske, samt digitale arrangementer

  • Du har mulighed for at få indflydelse i foreningen gennem den årlige generalforsamling

Kontakt os på gv@ghanavenskab.dk, hvis du ønsker at opsige dit medlemskab.

OBS. Vær opmærksom at du ikke automatisk udmeldes ved at afmelde din betalingsaftale for kontingent hos Betalingsservice.

Din støtte gør en forskel

Medlemmerne er fundamentet for Ghana Venskab 

Vores ghanesiske partnere spørger ofte hvor mange medlemmer vi har og hvad motivationen er til at være medlem. De beder os også om at takke medlemmer og frivillige for støtte.

Antallet af medlemmer åbner døre til økonomisk støtte

  • Vores folkelige forankring og opbakning er et vigtig parameter, når vi søger program og projekter gennem CISU/Danida og andre donorer.

  • Medlemstallet er afgørende for, at vi kan bevare godkendelse til at modtage bidrag, hvor giveren opnår skattefritagelse.

Klimafond

Gør iværksætter-drømme til virkelighed

Ghanesiske unge har drive og idéer, der kan ændre deres fremtid. Vil du hjælpe dem på vej?

 

Ungdomsarbejdsløsheden i Ghana er tårnhøj, og mange unge er tvunget til at skabe deres egne jobs for at sikre sig selv og familien en fremtid. Ghana Venskabs iværksætterforløb har siden 2017 hjulpet over 600 unge til at starte deres egen forretning. 

 

Ghana Venskab har en succesfuld metode til at arbejde med unge iværksættere mellem 18 og 25 år. Efterspørgslen på iværksætterkurserne er høj, og derfor har vi brug for din hjælp til at give unge mulighed for at opnå deres drøm.

Entreprenørskab.jpg
Støt en iværksætter

Hvad koster det?

 

Det koster kun 1000 kr. at støtte en ung ghaneser til at deltage i et 12-måneders forløb, der kan sikre arbejde og en bedre fremtid. E4L programmet dækker udgifter til lønninger og administration.

Hvad støtter du?

 

På 12 måneder bliver unge ghanesere til iværksættere, der starter egen forretninger:

 

  • Støtte til at starte en spare-låne-gruppe, hvor unge kan spare startkapital op til deres forretninger. Opsparingen starter 6 måneder før iværksætter-træningen.

 

  • Intensiv 5-dages iværksætter-bootcamp, hvor de udvikler realistiske forretningsplaner baseret på deres ressourcer.

 

  • Efter bootcamp er der opfølgende træning i finansiel styring og markedsføring.

  • I seks måneder efter bootcamp-forløbet får de rådgivning, coaching og støtte til at realisere deres forretningsplaner.

Erhvervssponsor

Sæt handling bag jeres virksomheds hensigt om at arbejde for en mere retfærdig og bæredygtig verden

Skab social værdi i jeres virksomhed og bidrag til FNs Verdensmål. Ghana Venskab tilbyder virksomheder at blive erhvervssponsorer.

 

Med et sponsorat gennem Ghana Venskab kan jeres virksomhed vise medarbejdere og omverden, at I er med til at gøre en forskel for verdens udsatte og fattige.

Sponsoratet vil have en direkte og håndgribelig betydning for den fattigste del af befolkningen i Nordghana, særligt børn, unge og kvinder. Læs mere om Ghana Venskabs fokusområder.

Ghana Venskab samarbejder tæt med erfarne ghanesiske partnerorganisationer, der er lokalt forankret og inddrager lokalbefolkningen. Vi er omkostningsbevidste og tæt på arbejdet, hvilket betyder, at vi kan sikre at donationerne når den fattige befolkning.

16345640051_1326289f60_o.jpg

Fotograf drømme

GhanaVenskab

Abukari Musah deltog på den allerførste iværksætter bootcamp. Han drømte om at blive fotograf, men kunne ikke se hvordan han kunne opnå det med sine midler. Under forløbet fik han hjælp til at se hvilke resourcer han havde, og hvordan han kunne bruge dem til at at opnå sin drøm - og ikke mindst lave en realistisk plan for at nå drømmen.

I dag er Musah fotograf og ejer sin egen forretning med flere ansatte. 

Fradragsberettigelse

Når I støtter Ghana Venskabs arbejde via et erhvervssponsorat, er beløbet en donation og dermed fradragsberettiget, jf. ligningsloven § 8A.

Ghana Venskab indberetter den indbetalte donation til SKAT på jeres virksomheds CVR-nr. I skal huske at informere SKAT om donationen via virksomhedens årsregnskab.

erhvervssponsor.jpg
Ønsker jeres virksomhed et skræddersyet samarbejde med Ghana Venskab?

 

Vi vil meget gerne høre jeres idéer og ønsker til et samarbejde, der kan være med til at skabe bedre levevilkår for fattige i Nordghana. 

bottom of page