top of page

Klimatilpasning på Savannen – også i 2025 populært blandt publikum ved Klimafolkemødet

  • Writer: Poul Kattler
    Poul Kattler
  • Sep 15
  • 3 min read

Updated: Sep 16

For tredje år i træk deltog Ghana Venskab på Klimafolkemødet i Middelfart. Igen var vores deltagelse frugtbart, og folkemødet er et fantastisk udstillingsvindue for Ghana Venskab, når vi fortæller om de initiativer omkring klimatilpasninger, som vores partnere i Ghana står i spidsen for.


Især, men ikke kun, de unge var helt naturligt interesseret i vores VR briller.
Især, men ikke kun, de unge var helt naturligt interesseret i vores VR briller.

Klimatilpasning er desværre nødvendigt, da klimaforandringerne den dag i dag har store konsekvenser for befolkningen i Nordghana.


Igen i år var Ghana Venskab godt placeret blandt ligesindede på hovedstrøget kaldet festival-gaden, tæt ved Lillebælt og igen i år i strålende solskin. Festival-gaden er tæt befærdet af glade folkemødegæster og -deltagere. Vores VR-briller og 360-graders film har de andre år været en stor succes – især blandt børn og unge, og i år var ingen undtagelse. Flere kom endda tilbage igen og igen. Blandt de besøgende hos os var der flere gengangere fra sidste år, der styrede direkte mod os og VR-brillerne. Og i år havde vi endnu to film på programmet, som vores dygtige samarbejdspartnere OBL i Ghana havde optaget. Filmene giver altid en anledning til en snak om klimaforandringerne og deres konsekvenser i Nordghana og generelt i Afrika.


Vi brugte primært den nye 360-graders film om grøntsags-landbrug i tørtiden ved hjælp af kunstvanding. En typisk kommentar om filmen var: ”Hold da op, hvor de knokler”. Og det er jo rigtigt nok, at de ser kvinder arbejde i marken under den nådesløse sol, ser kvinderne bære vand på deres hoveder hen til de små jordlodder. Gæster med brillerne reagerede også på det mudrede vand, de ser. Det er jo ikke drikkevand, men netop vand til markerne, hvilket vi kunne forklare. Ofte fik vi en snak om at folk på savannen ikke har et samfund, der bakker dem op, når de får problemer med dårlig høst og når de får brug for hjælp. De må hjælpe sig selv, og er heldigvis ikke bange for at arbejde sammen og er parate

til at lære nyt – når det kan bruges til noget.


Som noget nyt til filmene i år, så havde OBL på vores opfordring, lavet dokumentarfilm om hvordan det lykkedes at lave 360-graders filmene. Det fremgår at deltagerne i virkeligheden var meget engagerede, selv om de spiller sig selv. Derfor kommer de også så tæt på kameraet, så det ser ud til at de slet ikke aner at det findes. Se dokumentaren.

Du kan se alle vores 360-graders film på GV’s YouTube kanal.

 

Vi fik fyldt pladserne til vores samtalesalon.
Vi fik fyldt pladserne til vores samtalesalon.

Nu med samtalesalon

I år afprøvede Klimafolkemødet samtalesaloner, hvor alle deltagere kunne byde ind med en halv times snak om netop det de arbejder med. Ghana Venskab havde en halv time fredag eftermiddag, og her fik vi en god snak med flere interesserede, der gerne ville høre mere om de indsatser vi arbejder med. Vores indledende oplæg var et mini-rollespil, som Jim Højberg havde forfattet. Tre mulige scenarier for at tilpasse sig eller flygte fra klimaforandringerne i Nordghana.


På trods af at vi ikke må uddele fysisk materiale på folkemødet, synes vi selv, at vi havde gjort vores bod indbydende, både med QR-koder og seneste nummer af medlemsbladet Håndslag, som folk kunne bladre i. Vi pyntede med ghanesisk dug og hang to bannere op for blikfang. Vi har også en forhåbning om, at vi har fået mindst ét nyt og flere potentielle medlemmer, da ret mange tog billede af vores materiale og QR-kode. Mange, der var forbi boden, havde enten selv havde været i, havde familie eller skulle selv til Ghana eller andre dele af Afrika. Generelt er mange meget nysgerrige på, hvad vi laver – en virkelig god indfaldsvinkel til en snak. Både om klimatiltag og vores forening i almindelighed.



Comments


bottom of page