top of page

Kun for piger: To events med girl power

To Girl Camps satte fokus på pigerne i skolerne - og fik lokal opbakning


Med støtte fra Jubilæumsfonden blev der i oktober 2024 afholdt 2 pigecamps, som samlede 200 piger i alderen 10-14 år. Det var noget nyt og blev en platform for unge piger, der behøver ekstra støtte for at fastholde uddannelse og skabe for en bedre fremtid for sig selv og deres familier. Pigecamps er ikke blot en investering i pigernes liv, men også en katalysator for større ligestilling og udvikling i lokalsamfundene. School for Life vil gerne fortsætte med flere camps.


Der var ved Girl Camps lagt op til at pigerne blev inddraget. Denne deltager viste ingen generthed ved at tage ordet med den store mikrofon.
Der var ved Girl Camps lagt op til at pigerne blev inddraget. Denne deltager viste ingen generthed ved at tage ordet med den store mikrofon.

Resultater

1.        Overvindelse af sociale og kulturelle barrierer

De 2 pigecamps skabte et trygt rum, hvor piger kunne dele erfaringer og få indsigt i vigtige emner som uddannelsesmuligheder, rettigheder og sundhed. Med opbakning fra lokale ledere og forældre blev der skabt en ny forståelse for vigtigheden af pigers uddannelse. Pigerne blev inspireret til at tage aktive skridt mod deres drømme. Pigerne drømmer blandt andet om en fremtid indenfor fag, der traditionelt har været domineret af mænd: Læge, ingeniør og landmand.

2.        Mentoring og rollemodeller 

Kvinder fra nærområdet, herunder lærere og sundhedsarbejdere, deltog som mentorer. De delte viden og egne erfaringer med at overvinde udfordringer som tidlige ægteskaber og kønsdiskrimination. Dette var med til at inspirere pigerne til at tro på egne evner, egne grænser og give dem mod på at engagere sig i deres lokalsamfund.

3.        Uddannelsesspil og aktiviteter 

Interaktive aktiviteter som debatkonkurrencer, quizzer og rollespil gav pigerne mulighed for at lege og styrkede samtidig deres selvtillid og samarbejdsevner. For eksempel opførte de skuespil om farerne ved børnearbejde. Det efterlod et stort indtryk på både deltagerne selv og det voksne publikum bestående af voksne fra lokalsamfundet.


T-shirts gav et fællesskab på dagen og noget at vise frem og snakke om bagefter.
T-shirts gav et fællesskab på dagen og noget at vise frem og snakke om bagefter.

4.        Fokus på sundhed og trivsel 

De lokale sundhedsarbejderes aktiviteter under de 2 pigecamps har givet pigerne større viden om krop og seksuel sundhed, f.eks. menstruationshygiejne og teenagegraviditeter. Dette har været med til at udfordre de tabuer omkring krop og seksualitet, som stadig er en realitet i Nordghana og pigeklubbernes mentorer sørger for, at der arbejdes videre med emnet til pigeklubbernes møder.

5.        Lokal opbakning, der peger fremad 

Pigecamps 2024 har skabt et øget engagement fra lokalsamfundet. Forældre og lokale ledere har udtrykt støtte til at fortsætte initiativet, og flere har tilbudt at bidrage med frivillig arbejdskraft og ressourcer til fremtidige arrangementer. Eksempelvis har landsbyledere i distrikterne Yendi og Gusheigu efter skuespillet om børnearbejdes konsekvenser, forpligtet sig på at modarbejde skadelige praksisser som f.eks. børnearbejde.


Vores erfaringer fra pigecamps 2024 viser, at aktiviteten har en markant positiv effekt på pigernes selvtillid og engagement i egen uddannelse og fremtid. Ghana Venskab ønsker derfor ønsker at fastholde og udvide denne type aktivitet i det nye år.
Vores erfaringer fra pigecamps 2024 viser, at aktiviteten har en markant positiv effekt på pigernes selvtillid og engagement i egen uddannelse og fremtid. Ghana Venskab ønsker derfor ønsker at fastholde og udvide denne type aktivitet i det nye år.

18 views

Comentarios


bottom of page