Af Ib Salomon, December 2023
Ghana Venskab afslutter nu det, der kaldes en programperiode - her følger et tilbageblik på den 4-årige periode, hvor meget er lykkedes og hvor Nordghana har fået langt bedre plads på den nationale scene i Ghana. “Vi kan godt være både stolte og glade”, konkluderer GV´s generalsekretær Lene Marie Andreasen.
Får vi den sundhedsklinik, vi er blevet lovet?
Og er den indrettet, som tegningerne foreskriver?
Det er emner som disse, lokale borgergrupper bliver klædt på til at håndtere, så de kan holde øje med hele processen og dens tidsplan og dermed forebygge alt fra byggesjusk til korruption. “I fem distrikter har borgergrupper på den måde holdt øje med projekter, og det har været meget succesfuldt”, fortæller GV’s generalsekretær Lene Marie Andreasen.
Ghana Venskab indleder snart en ny 4-årlig programperiode, og der er derfor god anledning til at foretage nogle nedslag i projekter fra den periode, som nu afsluttes - i øvrigt med et særdeles positivt review fra Jørgen Skytte, der som uafhængig konsulent har vurderet GV’s og samarbejdspartnernes indsats.
Borgergrupperne er blevet dannet i samarbejde med GDCA (Ghana Developing Communties Association), en af Ghana Venskabs samarbejdspartnere, og deres opdrag er blevet udvidet, så de også vurderer den service, der leveres efter ibrugtagningen. Alene i 2022 blev der foretaget en sådan opfølgning i 10 tilfælde. “Det betyder dels, at myndighederne kikkes i kortene, dels at brugerne får langt bedre ejerskab til projekterne”, som Lene Marie Andreasen bemærker.
OPLÆRES I AT KENDE RETTIGHEDER
Ghana har fået en ny lov om aktindsigt og offentlighed i forvaltningen, og den ser GV og de ghanesiske samarbejdspartnere som et vigtigt værktøj, så også i ungdomsarbejdet oplæres unge i at bruge loven og i det hele taget kende deres rettigheder. “Antagelsen er, at det er sværere at snyde folk, der kender deres rettigheder og ved hvad der foregår”, siger Lene Marie Andreasen.
Den ungdomspolitiske uddannelse står YEfL Ghana (Youth Empowerment for Life Ghana) for, og den udspringer fra velfungerende ungdomscentre i Savelugu, Mion, Karaga, Saboba og Kumbungu. Politisk er det besluttet, at 5 % af de nationale midler skal bruges til ungdomsaktiviteter, men midlerne bruges sjældent til noget, som de unge har bedt om, og det er også noget af det, de unge oplæres i at gennemskue - nogle af dem får et kort journalistisk grundkursus, der gør dem i stand til at grave i dunkle sager og i stand til at få spredt budskaberne.
Ungdomscentrene fungerer også som kursussteder for unge, som ønsker at drive selvstændigt erhverv, og succes-raten er høj: Over 100 af de 123 unge, der i 2021 deltog i kurser i “entreprenørskab”, etablerede rent faktisk en forretning, som efter et år stadig var i gang.
METODER MODTAGET MED BEGEJSTRING
Uddannelse har altid været en kerneopgave for GV, og gennem årene har School for Life udviklet sig, så det i dag er blevet en rimeligt stor og indflydelsesrig NGO i Ghana. School for Life har bl.a. udviklet to pædagogiske metoder, der dels styrker lærernes relation til børnene og dels elevernes engagement. “Teacher Professional Development” og “Learners Class Engagement”, hedder de to metoder. Lærer-udviklingsprogrammet er blevet modtaget med begejstring af lærerne, som udtalte, at det var nemmere at undervise, når børnene var aktive og befandt sig godt.
På 10 skoler er der indført en form for elevråd, ligesom der er arbejdet meget med etablering af forældreråd og skolebestyrelser. Endelig er der blevet sat ekstra fokus på uddannelse til piger og unge kvinder.
“School for Life er blevet en NGO, som arbejder meget politisk på at udvikle og promovere nye metoder, men også at bringe dem op på et højere niveau, så metoderne fx vinder indpas på seminarerne”, uddyber Lene Marie Andreasen og tilføjer, at succesen på uddannelsesområdet betyder, at det er noget man vil arbejde videre med i næste programperiode.
FARMERGRUPPER OG KLIMATILPASNING
Landbrug er fortsat det absolut dominerende erhverv i Nordghana - men erhvervet er sårbart på grund af klimaforandringerne, og i samarbejde med CLIP (Changing Lives in Innovative Partnerships) fylder arbejdet med klimatilpasning mere og mere. Det handler overordnet set om at diversificere indtægterne, så man fx ikke er afhængig af én bestemt afgrøde.
Arbejdet foregår i farmergrupper, og i den forløbne periode har CLIP hjulpet 11 farmergrupper med at udvide produktionen, fx til sheanødder, gedehold eller biavl. “Vi havde også håbet at kunne hjælpe landmændene med banklån, men det er meget bøvlet at opnå banklån i Ghana, så nu har vi selv lavet en lille fond”, siger Lene Marie Andreasen, der oplyser, at der de kommende år bliver endnu mere fokus på klima-indsatsen.
Helt overordnet mener hun, at GV’s indsats langt hen ad vejen er lykkedes, ikke mindst fordi det er lykkedes at lave nogle rigtig gode modeller, som andre også er interesserede i, og på den måde har GV opnået, at Nordghana har fået en stemme og dermed en plads på den nationale scene. “Vi er nået langt ved at arbejde politisk, og vi har fået ros for, at vi prøver at styrke vores partnere, så de bliver stærke”, siger Lene Marie Andreasen.